SoMe content marketing, grafisk

Hvorfor benytte SoMe content marketing?

“The most powerful person in the world is the storyteller. The storyteller sets the vision, values, and agenda of an entire generation that is to come.” (Steve Jobs).

Content Marketing dækker over et markedsføringstiltag der fokuserer på at dele indhold og content der har værdi for forbrugeren. At skabe og understøtte et behov ved at appellere til forbrugerens følelser.

SoMe content marketing har derfor en afgørende rolle i at skabe en online identitet og tilstedeværelse som virksomhed. Det medvirker kraftigt til at engagere sit publikum og opnå markedsføringsmål på både sociale medier, men også på andre kanaler såsom ens hjemmeside (Online Synlighed, set 2023).

SoMe content marketing er derfor også rigtig effektivt til at skabe ikke kun gode, men lange kunderelationer der skaber troværdighed hos dem der ser med, og det skaber større sandsynlighed for et potentielt salg.

Et problem mange virksomheder har er, at de gerne vil inkorporere SoMe content marketing som en del af deres markedsføring, men de undervurderer den indsats og planlægning det tager, og derfor bliver det et halvhjertet forsøg.

Diagrammer der viser problemet at virksomheder bruger content marketing men ikke har en strategi for det.

Tal fra: Vindum, 2022

Det viser diagrammerne ovenfor. 97% af virksomheder bruger content marketing som en strategi i deres virksomhed, men kun 57% har en strategi for deres content marketing, og det kan i den grad ødelægge den potentielle effekt.

For at afprøve og forbedre mine kompetencer indenfor SoMe content marketing og strategier, tager jeg udgangspunkt i en case virksomhed…

Small Danish Hotels

Small Danish Hotels er en kæde af uafhængige hoteller og kroer i Danmark. De samarbejder for fælles markedsføring og bookingfaciliteter, og kæden tilbyder autentiske danske overnatningsoplevelser med personlig service.

Mit udgangspunkt er denne problemformulering, der udtrykker et nyt mål for virksomheden:

Problemstilling

SDH ønsker at styrke sin position på det danske marked i relation til målgruppen 40-49-årige. For SDH er det vigtigt, at strategien understøttes af et bæredygtigt og samfundsansvarligt kædeprodukt med individuelle kendetegn og lokal forankring.

Annie Spratt – Unsplash

… Min opgave ligger derfor i at anbefale en content marketing strategi for SDH og skabe tre social media content produkter, der understøtter SDHs ovennævnte strategi.

Kompetencer og værktøjer

For at ramme den ønskede målgruppe på 40-49-årige har jeg fokuseret på de problemer den aldersgruppe står over for. Den typiske børnefamilie ligger specielt i den gruppe (Danmarks statistik, 2022).

Til at hjælpe med at udrette målene for denne virksomhed, har jeg benyttet mig af nogen forskellige værktøjer:

Min løsning

Disse værktøjer har jeg benyttet til at lave tre forskellige elementer. Jeg har først designet et brand board, dernæst 11 opslag til deres facebookside på baggrund af mit brand board, og til sidst et eksempel på en landingsside til et af opslagene.

Brand Board

Mit brand board er lavet ud fra de behov jeg regner med at folk i målgruppen 40-49 årige har. De lever højest sandsynlig i en travl hverdag med enten børn eller en sprudlende karriere. Derfor er farverne og æstetikken valgt med afslapning i tankerne, så det er en oplevelse der kan tage dem væk fra hverdagens stress og planlægning.

Disse farver spiller videre i det logo jeg har lavet, som er mere moderne end det de havde før. Ud fra farverne og det logo jeg designede lavede jeg et varemærkesæt, så jeg på tværs af medier og platforme kan bruge de samme skrifttyper, farver, og logo, samtidig med at det øger effektiviteten.

Viser mit brand board med neutrale farver og en rolig stemning.

SoMe opslag

Jeg har valgt at lave mine opslag til SoMe på baggrund af at mange 40-49 årige er på Facebook, og derfor er de lavet i et format hertil (Danmarks Statistik). De skal selvfølgelig afspejle mit brand board i form af farver og skrifttyper, men udover dette er der også en tanke bag indholdet i mine opslag.

For at skabe en lang og god relation til den nye ønskede målgruppe, har jeg tænkt meget på ikke at komme for meget salg ind i mine opslag, men sætte stort fokus på at relatere til kundens hverdag og hvad DE får ud af at følge med på SDH’s sider. Det er derfor nogen meget legende opslag, som skal få kunden til at føle sig set og hørt, men også give dem en fornemmelse af at SDH har løsningen til deres problemer.

For at skille sig ud og blive husket er der i opslagene også fokus på storytelling, da mennesker ikke husker grafik eller tilbud, men følelser. De husker hvordan du fik dem til at føle, og netop derfor er det vigtigt at få den personlige branding med op i et virksomhedsperspektiv.

Viser tre af mine opslag.
Viser tre af mine opslag.
viser 3 af mine opslag
viser 2 af mine opslag.

Landing Page

Min landingsside er lavet på baggrund af mit Black Friday opslag, da det er et af de få opslag jeg har der faktisk promoverer et direkte salg. Derudover synes jeg også det kunne være interessant at lave en blanding af at skabe relevans for målgruppen samtidig med at udnytte den købelyst mange har til Black Friday (Pack Markedet, 2022).

Derfor er der fokus på at skabe store kontraster for at få tilbuddene til at fremstå vildere, men samtidig er der fokus på kundens behov og tryghedsfølelse.

Linktree

Udover disse tre, synes jeg også det kunne være relevant for Small Danish Hotels at fokusere på deres instagram om nogen år, da det bliver mere og mere udbredt i den målgruppe (Danmarks Statistik, 2023). Derfor har jeg også lavet et Linktree til deres instagram.

Et Linktree er en fordel på instagram, da man ikke kan sætte aktive links ind på opslag, men i stedet skal man referere til sin bio eller story. Derfor er det smart at samle alle sine links i et Linktree i sin bio, så det er nemt for forbrugeren at finde ud af.

Viser et bilede af mit linktree.

Overordnet set har jeg haft fokus på at målgruppen ligger i tiltrækningsstadiet af kunderejsen, og at relationen samt kendskabsgraden skal ligge som topprioritet for Small Danish Hotels.

Derudover er æstetikken og ordvalget en vigtig del af mine overvejelser, da jeg vil appellere til deres behov for afslapning og en pause fra leverpostejsmadderne, derfor er der fokus på de rolige og neutrale farver, hvor den brændte orange skal spille som et kendetegn.

Hvis jeg fortsat skulle arbejde med denne virksomhed, ville jeg også lave et Årshjul, så man kan sætte nogen specifikke mål og holde styr på effektmålingen af de tiltag man udfører i programmer som Later og
Planable. Derudover ville jeg holde styr på nye ideer til content og kampagner i et content bibliotek, som er delt op i content pillars der illustrere de fokuspunkter virksomheden har for deres SoMe content marketing.

Literaturliste:

– Danmarks Statistik (2022, 15. februar). Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=36311

– Danmarks Statistik (2023, 17. august). Danmark bruger sociale medier mest i EU.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46771

– Online Synlighed (set 2023, 13. oktober). Content Marketing.
https://onlinesynlighed.dk/specialer/content-marketing/

– Pack Markedet (2022, 7. december). Forbrugeres købelyst var ikke aftaget på Black Friday og Cyber Monday.
http://packm.dk/artikel/andet/forbrugeres-kbelyst-var-ikke-aftaget-p-black-friday-og-cyber-monday

– Rockcontent (2021, 18. august). 20 Inspirational Content Marketing Quotes Every Marketer Should Know.
https://rockcontent.com/blog/content-marketing-quotes/

– Skye Studios (2018, 24. juni). Billede. Unsplash.
https://unsplash.com/photos/NDLLFxTELrU?utm_source=unsplash&utm_medium=referral&utm_content=creditShareLink

– Spratt, Annie (2018, 21. april). Billede. Unsplash.
https://unsplash.com/photos/SsuEU0X1kAk

– Vindum, Kristoffer (2022, 31. maj). Content marketing statistikker for 2022. Itch marketing.
https://www.itchmarketing.dk/blog/content-marketing-statistikker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at godkende accepterer du brugen af cookies.